Aldersgrænser på film

I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge, der vurderer om en film kan være skadelig for et barn at se og giver dem et vejledende Aldersmærke. 

Aldersmærket siger ikke noget om filmens målgruppe, men vurderer udelukkende om der er noget i filmen, der kan virke skræmmende for børn under den alder, som Aldersmærket viser.

medieraadet_aldersmaerker_hero3.png

Medierådets guidelines:

  1. Medierådet anbefaler at børn under fire år ikke ser film i biografen, da de høje lyde og biografens mørke kan virke overvældende.

  1. Er dit barn fyldt syv år må det se alle film, så længe det er ledsaget af en voksen. Det gælder også film der er vurderet til en højere aldersgruppe.

  2. Når en film er mærket Frarådes til børn under 7 år, betyder det at barnet gerne må se filmen, men at det ikke anbefales.

Husk, at det er dig som kender dit barn bedst, og du kan bruge Medierådets Aldersmærker til at guide dit filmvalg.